|
I det daglige liv vil vægten lægges pÃ¥ at børnene mÃ¥ have tid og ro til leg, til fordybelse, til at tage tøj pÃ¥, til at spise, til at græde, til at trøstes og til at glædes…         Â
Pædagogerne vil være de omsorgsgivende og vil samtidig være optaget af de opgaver dagligdagen bringer, så som oprydning, opvask og madlavning, hvor børnene naturligt kan være med. Således opstår nærhed mellem barnet og den voksne ved nærvær i opgaverne.
Aktiviteterne vil forme sig efter årstidernes kommen og gåen. Om sommeren tilbringes meget af tiden ude i solen, varmen og sandet, om efteråret nydes vindens rusken og bladenes hvirvlen og når vinteren kommer mærker vi kulden bide forsigtigt i kinderne og forhåbentligt sneens knitren mellem vanterne. I det lyse forår nydes mudderet, forårsløgene og de grønne spirer. Når vi er inden døre bygger børnene huler og tårne, de voksne spinder på rokken, reparerer legetøj og børnene tegner, bager, synger og leger.
Gennem året er årstidsfesterne, som knytter sig til de processer der foregår i og på jorden og i vejrliget på vores breddegrader. Disse fester forberedes og fejres da mennesket også i sit indre har forskellige stemninger der knytter sig til årstiderne. Det drejer sig bl.a. om at tænde det indre lys i den mørke vintertid og glædes med det ydre lys i den varme sommertid. Vi fejrer Sommer, Høst, hvor vi høster, Sct. Michael i september, Lanternefest i november, Advent, Jul, Faste, Påske, hvor vi samler æg, Majfest og Pinsefest. Disse fester forberedes sammen med børnene og vandrer med børnehaven gennem året, som højdepunkter der giver fælles glæde og samhørighed.
Den særlige individuelle fest, som er barnets egen, nemlig fødselsdagen fejres i fællesskabet med sang, leg og eventyr. Barnet er i centrum denne dag og som noget helt særligt får det sit eget fødselsdagseventyr. I fødselsdagseventyret fortæller vi at før barnet kom til mor og far var det hos sin engel i himlen og far kom og hentede det og lagde det under mors hjerte. Så fortælles om små, sjove og tankevækkende episoder fra barnets opvækst og barnet får sin gave, som er gemt under fine silketørklæder, ligeså mange som barnet fylder år. Vi synger og barnet springer ind i sit nye år.                                                                      
|