Årstidsfesterne hos Moder Jord.
August: Vi fejrer Høstfest; der høstes korn, males mel, trækkes rønnebær på snor, i tiden op til. På selve festdagen tilberedes alt grønt og frugt som børnene har medbragt, til en skøn høstsuppe. Resten bliver til et eventyr, der er nok en gulerodskonge, dildprinsesse eller noget helt, helt andet.
September: Vi fejrer Mikaels fest; vi snitter sværd og luger bede. På selve dagen hører vi eventyr omkring Mikaelsbjerget, som er pyntet med krystaller og lys. Vi lægger blomsterløg i jorden og spiser sværdbrød til dessert.
Oktober: Der afholdes forældremøde.
November: Vi fejrer Lanternefest; i tiden op til males akvarel, som olieres og sættes sammen til fine lanterner. Vi synger om Morten Vægter og håber han kommer til os. Tænk, det gør han, han har været forbi, med en sæk fyldt med sol, måne og stjernekager.
December: Nissen kommer på besøg hver dag med en lille gave til et barn og valnøddekalenderen åbnes. Deri er en krystal, som lægges ved krybben, så Josef og Maria kan finde vej.
Vi synger om Nissen og leger/synger et lille krybbespil og hører nissefortællinger og små legender om Josef og Maria.
Januar: Børnene spiller krybbespillet om De Hellige Tre Konger. Vi drypper Hellig Tre Konger lys og spiser Tolvtenats kage.
Februar: Vi fejrer Forårsfest; og vi vil gerne at de Moder Jord børn der har lyst, kommer udklædte indenfor eventyrets verden, som f.eks. blomster, bier, fugle, havfruer, prinser, prinsesser, hvalrosser, østers, bier, sommerfugle, sne, is, sol, måne, drage, mus, kong vinter, dronning forår, edderkopper, snegle……..
På selve dagen fortælles et eventyr hvor alle børn indgår, vi trækker katten af åen, synger og spiser godt.
Marts: Der holdes forældremøde og årsmøde.
Marts/april: Vi fejrer påsken og venter spændt på haren. Vi maler æg til det fælles påsketræ, laver små påskehaver, syr små kyllinger. På selve dagen må vi ud og se om haren har været med æg, og sandelig om ikke han har været forbi, hvor er det dejligt! Vel indenfor, tager hvert barn det smukkeste æg på træet og giver til en af sine venner.
April/maj: Der tilbydes forældresamtaler hos Moder Jord.
Maj: Vi fejrer Pinsen; med sang og leg om duerne og fugle der flyver.
Vi flyver i haven eller i skoven med fugle, vi selv har lavet.
Juni: Årets sidste fest! Haven er pyntet med guirlander, der er fiskedam,
bassin med små både, stylter, sæbebobler…
Der er markedspladsstemning og vi ønsker hinanden en god sommer.
Juli: Børnehaven holder ferie i ugerne 29 og 30, vi opfordre til at alle børn har 3 ugers sammenhængende ferie. f.eks. 28, 29 og 30 eller 29, 30 og 31. Der er sampasning med Tusindstrålen i Aalborg Øst i ugerne 29 og 30
Særligt for Under Himmelen:
Når børnene Under Himmelen har en forkortet udgave af årstidsfesterne og i øvrigt har en mere stemningspræget fejring af festerne, har det sin rod i vores pædagogik og udgangspunkt i barnets udviklingstrin.
Barnet fra 1 – 3 år har endnu ikke færdigudviklet et JEG. Det er de i fuld gang med. De øver sig i adskillelse, at opleve at mor og far går, men kommer igen. Denne daglige rutine sikrer dem læring i, at mor og far faktisk kommer tilbage. Børnene i denne alder gentager ofte ting mange gange, og er optaget af det nærværende. Det lever her og nu og er optaget af at få stillet sine primærbehov; mad, søvn, kropskontakt, skiftet ble.
Derfor er dets optagethed også koncentreret omkring disse primærbehov; barnet siger ofte, sov, sov, sov, efter at det har spist, fordi det gennem det rytmiske dagsforløb ved, at nu er det tid for søvn.
Jo større barnet bliver, des mere opmærksom bliver det på sin omverden, det smager, mærker og oplever alt gennem sanserne, især gennem munden.
Dets leg er fortrinsvis centreret omkring genstanden, at undersøge den, dernæst at sætte den i konkret sammenhæng, eks. at lave mad. Først omkring 3 – 4 år kan barnets bevidsthed rumme, det at begynde at medtage andre børn i legen. I slutningen af 4 års alderen begynder rollelegen. De 5–6 årige leger rolleleg, hvor de giver hinanden forskellige roller i legen, populært far, mor og børn. Først i denne alder overskuer de at JEG er blandt OS. Indtil da oplever barnet sig som en del af en kerne.
Barnets tænkning er i 1-3 års alderen ikke abstrakt. De kan ikke forestille sig noget, som de ikke kan se konkret, som nu f.eks. at mor og far går. De kan ikke danne sig et billede eller en tanke: at de kommer igen; og derfor er det så svært for dem at slippe mor og far.
Et eksempel er udklædning ved Forårsfesten, de små øver påklædning gennem
Udklædningen. Der kan bruges lang tid på at øve sig i, at tage en kappe på. Selve det at blive/lege en anden kan først begribes, når barnet er et JEG, når det betegner sig selv med JEG. Det oplever verden og omgivelserne konkret og ser det, som er foran og omkring det, det evner ikke at forestille sig at være en anden.
Derfor er det hos Moder Jord frit for, om barnet vil klædes ud til vores Forårsfest. De fleste vil gerne, men for nogle børn er det at tage en anden skikkelse for svært og ubegribeligt. Under Himmelen fejrer ikke Forårsfesten med udklædning.
De største børn Under Himmelen kan længes efter at være og gøre som Moder Jord børnene, og det er godt. Præcis som når de største børn hos Moder Jord længes efter skolen. Så er det godt, at man gennem længslen har taget god afsked med det gamle og er så klar, som man kan blive.
Det, at deltage i Forårsfestens eventyr, er en kulmination af mange ugers forberedelse og optakt, hvor børnene har hørt og sunget om Kong Vinter og Madam Tø. Det giver mening med udklædningen og forståelse og glæde, selvfølgelig.