Indledning
Bitte Bæk arbejder ud fra og er inspireret af Rudolf Steiners tanker og overvejelser om det lille barn. Rudolf Steiner har ud fra sit antroposofiske menneskesyn givet inspiration til og tanker om kunst, landbrug, ernæring, arkitektur og pædagogik. Disse influerer det pædagogiske miljø i Bitte Bæk.
Vi vil give barnet frihed til at vælge og være – både individuelt og i fællesskabet. Samtidig må det i respekt og omsorg for børn og voksne lære at tage hensyn og have tålmod.
Vi vil give barnet et æstetisk rum, hvor det kan udfolde sin leg gennem efterligning og sanseoplevelser. I legen må barnet kunne udfolde sig bredt og have tid og ro til fordybelse. Heri indgår at legetøj og omgivelser appellerer til fantasi og skabertrang.
Gennem en velgørende opdeling af dagen, med daglig gentagende sangleg og eventyr, får børnene inspiration til leg, øvelse i sprog, udvikling af musikalitet og fantasi. Rytme er en meget grundlæggende del af pædagogikken. Vi har en fast rytme i dagligdagen, der giver børnene tryghed og genkendelighed; en ugentlig rytme med faste aktiviteter, madplan og en årlig rytme med fejring af forskellige årstidsfester.
Børnene må opleve voksne, der giver fysisk omsorg og er rolige i deres handlinger, bevidste om deres påvirkning, kort sagt; er bevidst om deres opgave som efterligningsmodel.
Børnehaven er normeret til 41 børn fra 1 – 6 år med ni ansatte, syv pædagoger, en pædagogmedhjælper og en madmor.
Vi har løbende halvårs lønnede praktikanter og tre måneders studerende.
Arbejdet med den pædagogiske læreplan
Hvilke dele af vores pædagogiske læringsmiljø har vi særligt haft fokus på over de sidste 2 år?
Vores fokusområder har været:
| August-april 2021-22 | Madkultur |
| Oktober-juni 2022-23 | Gåture -bevægelse |
| Efteråret 2021 -23 | Ude-leg |
| Efteråret 2021-23 | Lanternefest 2021
Hellig tre konger 2022 Sommerfest 2022 Skt. Nikolausfest 2022 Lucia 2022 Forårsfest 2023 Påskefest 2023 |
| Hele året | Børnenes læringsmiljø
Stuetjek mm Børns brede læring |
Hvordan har vi organiseret vores evalueringskultur?
Vi evaluerer løbende på forskellige tidspunkter. Det kan være i samtale i haven mens børnene leger, til stuemøder, på pædagogiske dage eller på vores konferencer. Vi har en bog på alle stuer hvori vi skriver observationer ned i. Vi bruger forskellige modeller til evaluering. Sammenslutningen af Steiner dagtilbud har lavet flere modeller som vi bruger alt efter behov, derudover bruger vi hvad vi ellers finder relevant.
Efter vi har valgt et tema fra læreplanen, som vi vil sætte fokus på og evaluere, vælger vi i fællesskab en metode, til det videre arbejde omkring temaet ud fra de 6 læreplanstemaer. Herefter bruger vi en afsat periode på at indsamle empiri. Afslutningsvis laver vi en samlet evaluering af forløbet.
Hvordan har vi arbejdet med indholdet i læreplan?
Vi arbejder løbende med indholdet i læreplanen på vores stuemøder, konferencer samt pædagogiske dage.
Med jævne mellemrum gennemgår og evaluerer vi den daglige/ugentligt rytme og struktur. På de interne møder laver vi børnebetragtninger og kigger på gruppen, legen og de indbyrdes relationer. I de små samtaler i garderobe eller til forældre samtaler taler vi om barnets generelle trivsel og sociale udvikling.
Evaluering og dokumentation af elementer i det pædagogiske læringsmiljø
Madkultur og Skt. Nikolaus fest
Hvad var formålet med den evaluering, vi gennemførte?
Madkultur:
Mad og måltidet har altid været en stor del af Bitte Bæk. Vi var nysgerrige på flere forskellige ting, bl.a. at være madmodig, er der mindre madspild, hvis børnene selv øser op, spiser de mere når de øser selv.
Vi valgte at bruge vores eget udarbejdet ”læreplanstræ” til arbejdet med evaluering af madkultur. Først lavede vi brainstorm på temaet i forhold til de 6 læreplanstemaer.
Alsidig personlig udvikling:
Sende rundt ved bordet, hjælpsomhed, ro, vente på tur, tålmodighed, oprydning, lære at bruge ske, kniv og gaffel, formåen – øve sig, selektiv, form, mærke sin indre ro.
Sociale udvikling:
Danne begreber om mad, fællesskab, venskaber, hjælpe andre, dække bord, bede om mad/vand
Kommunikation og sprog:
Små snakke ved bordet, tale sammen, turtagning, gode snakke, dialog, begreber.
Natur, udeliv og science:
Vælge rugbrødsmad, mad over bål, smage på maden, forskellig konsistens, nogen gange varm, nogen gange kold, jord til bord, hælde vand op, kendskab til farver.
Kultur, æstetik og fællesskaber:
Dække bord, ritual start og slut sang, god stemning, bordpynt, dele ud, høflig bordskik.
Krop, sanser og bevægelse:
Smage på maden, finmotorik – holde på glas/bestik, tørre op efter sig selv, sidde roligt, ikke falde ned, smagsoplevelser, holde i hånden, kogt og råt, hælde vand, sundhed, koordination, kunne sidde på en skammel, blive mætte.
Skt. Nikolaus fest:
Vi ville gerne nytænke Skt. Nikolaus festen, for at skabe mere fokus på baggrund for festen.
Vi har tidligere oplevet at festen kom meget pludseligt for børnene, så derfor vil vi gerne bygge op til festen, så børnene mærker en større sammenhæng og bedre kan mærke magien af festen.
Vi valgte at to pædagoger planlagde festen og lavede et lille kompendium til resten af personalegruppen. Der blev valgt en observatør på selve festdagen, som nedskrev iagttagelser. Vi valgte at have fokus på to læreplanstemaer i forbindelse med festen.
Kultur, æstetik og fællesskaber:
Eventyr der fortæller om Skt. Nikolaus som er delt i mange andre kulturer, der udbreder deres forståelse for andre kulturer. De oplever julemanden i en anden skikkelse end de vante, og får indblik i mangfoldighed. Børnene gør i fællesskab klar til at få besøg. Fællesskab i at åbne gaverne sammen og deles om gaverne.
Alsidig personlig udvikling:
At børnene kan holde på sig selv, når Skt. Nikolaus kommer med gaverne og de skal åbnes.
Gentagelse af eventyr der vægter taknemmelighed og empati.
Hvilken pædagogisk dokumentation har vi indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering?
Madkultur:
Læreplanstræet, læst rapport om mad, EVA om mad, læst bogen Ren Barnemad, snakke om mad og madkultur på forældremøde, lave skema dagligt over hvordan børnene spiser (stemning i barnet, mængden, deltager de i samtalen), lytte til Børn og Unge podcast om madkultur, haft mange dialoger om mad på stuemøder og konferencer, tage billeder af mad situationerne (UH hængte dem op, så forældrene kunne se dem), lave videooptagelser af spisesituationerne ved børnehavenbørnene.
Skt. Nikolaus:
Vi har observeret:
- Dreng på 4 år ankommer om morgenen og ser skiltet (postkort med billede af Skt. Nikolaus). Dreng: Hvad er det, far? Far: Jamen, hvad er det? Dreng: Det er Skt. Nikolaus, far! Men der er ingen guldglimmer endnu. Tre dage senere, Dreng: Jamen far, det var fordi at ikke alle børn var kommet!
- Stor begejstring og indlevende ‘jagt’ af guldsporene
- Pige på 4 år var rigtig god til at huske fra eventyrene “Skt. Nikolaus er kommet ned fra himlen for at besøge os!
- Hjælpsomhed: Da vi piller mandariner, er der flere børn der har brug for hjælp. Der er nogle børn der hjælper de andre børn med at lave hul, så de selv kan pille. De voksne hjælper også. Pige på 4 år husker fra brevet at det er godt at hjælpe andre når man kan.
- “Skt. Nikolaus har puttet noget godt i (mandarinerne) – stjerner og solvand!
- En gave til Blomsteralferne var en bog om borge. Der blev leget meget med vores lege borg efter bogen var læst
Generelt bruger vi videooptagelser, observationer, stuetjek skemaer, billeder, praksis fortællinger, årstidsfest portfolie, beskrivelser i vores stuelæreplansbøger, registrerings skemaer, kulturelle genstande´.
Hvad lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?
Madkultur:
Alsidig personlig udvikling:
– Øget madmod hos flere børn.
– Børnene er bedre til at mærke efter og bedømme mængder de kan spise.
– Flere børn er opmærksomme på fællesskabet
– Øget selvværd og selvtillid, og deres selvstændighed er styrket.
Sociale udvikling:
– Større forståelse for hinanden ved hjælpe opgaver og at sende rundt ved bordet.
– Der blev skabt flere nye relationer gennem fællesskabet om maden.
– Flere børn er bedre til at vente/behovsudsætte.
Kommunikation og sprog:
– Børnene er bedre til sige hvad de kan lide eller ikke lide.
– Bedre til at bede om mad og vand og hjælpe med at sende rundt.
Natur, udeliv og science:
– Flere børn er opmærksomme på processen Fra jord til bord.
– mere opmærksomme på at forberede græntsager, skrælle og skære, både i køkkenet og i haven.
Kultur, æstetik og fællesskaber:
– større bevidsthed på fællesskabet ved borddækning, at alle får glas, tallerkner osv.
Krop, sanser og bevægelse:
– Børnene er bedre til at koordinere og vurdere mængden af mad.
Skt. Nikolaus:
Vi oplevede at børnene glædede sig til at høre historierne og levede sig ind i fortællingen om Skt. Nikolaus. Der var en større sammenhængskraft i festen, vi oplevede at børnene var gode til at vente på tur, og holde på sig selv.
Vores bevidsthed afspejler sig i børnene, så når vi som voksne er godt forberedt og deltager, kan børnene bedre hvile i rammerne, og dermed øges deres trivsel, læring og udvikling.
Hvilke ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til?
Madkultur:
Vi prøvede forskellige serveringsprocedure (tage selv én dag om ugen, tage selv hver dag, buffet, servere en lille portion først og tage selv bagefter . Hos Under Himmelen prøvede at de at dele maden mere op på tallerkenen.
Konklusionen var at hos Under Himmelen fungerede det ikke at opdele maden, så de vendte tilbage til at blande.
Hos Moder Jord endte det med, at de voksne serverer en lille portion først, opdelt på tallerkenen. Herefter øser børnene selv op.
Skt. Nikolaus:
Vi oplevede at børnene havde svært at holde fokus og forstå sammenhæng i eventyr. Fik børnene noget fra eventyrene? Måske skal de forkortes eller samles og fortælles/gentages alle dage op til festen.
Vi glæder os til at holde festen igen næste år, fordi den fungerede.
Inddragelse af forældrebestyrelsen
Hvordan har vi inddraget forældrebestyrelsen i evalueringen af den pædagogiske læreplan?
Madkultur:
Vi holdte et forældremøde, hvor vi talte om Mad og måltidskultur i Bitte Bæk, og fik dermed inddraget hele forældregruppen. Der blev lagt op til en åben dialog med forældrene med spørgsmål, som også rettede sig til mod hvordan spisning foregår hjemme.
Spørgsmål til forældrene:
- hvordan er det hjemme?
- ritualer ved middagsbordet hjemme?
- Tager børnene selv?
- Spiser de med kniv og gaffel?
- hvad gør I hvis de ikke kan lide maden?
- hvad gør I hvis de ikke vil spise?
- må de gå fra bordet?
- køre der skærm mens I spiser (iPad, telefon, tv)
- spiser hele familien sammen?
Skt. Nikolaus:
Vi har via vores ugebreve skrevet ud til forældrene om vores fokusområder og evaluering af disse, både før og efter festen. Vi har fortalt forældrene om festen på dagen, skrevet i vores dagbog, sendt billeder til forældrene fra festen.
General inddragelse af bestyrelse i vores arbejde med læreplaner og evaluering af disse
Bestyrelsen inviteres med til en pædagogisk dag, hvor vi arbejder med læreplanen. Efterfølgende læser og godkender bestyrelsen læreplanen. Bestyrelsen bliver løbende orienteret om læreplansarbejdet og evaluering via bestyrelsesmøderne og ugebreve.
I efteråret 2022 deltog bestyrelsen i en pædagogisk dag hvor vi arbejdede med at beskrive børns brede læringsmål med i udgangspunkt i de 6 læreplanstemaer.
- Alle børn skal opleve indre værdi, ydre formåen og tro på sig selv i mødet med omverdenen.
- Alle børn skal turde udtrykke sig selv i samspil med andre.
- Alle børn skal vise interesse for og være nysgerrig i mødet med andre mennesker.
- Alle børn skal deltage i fællesskaber og igennem samspil med andre, udvikle sociale kompetencer.
- Alle børn skal blive selvstændige individer, som kan træffe egne valg men også have respekt for andres forskelligheder.
- Alle børn skal lære at udtrykke sig, så andre kan forstå dem, samt kunne forstå andre.
- Alle børn skal lære at udvise sproglig nysgerrighed og udvikling.
- Alle børn skal føle tryghed, så de har overskud og mulighed for at udvikle sig frit, kropsligt og sanseligt.
- Alle børn skal gøre sig erfaringer med naturen igennem en undersøgende og nysgerrig tilgang.
- Alle børn skal lære at værne om naturen.
- Alle børn skal lære at deltage i fællesskaber, og i kulturelle traditioner, samt udtrykke sig igennem æstetiske processer.
Det fremadrettede arbejde
Hvilke områder af vores pædagogiske læringsmiljø vil vi fremadrettet sætte mere fokus på?
I forhold til Årstidsfester vil vi fremad arbejde med Julefest og Sommerfuglebørnsfest.
Derudover overgange, dagligdags rutiner og andre områder vi finder interessante i fremtiden.
Hvordan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur?
Vi vil gerne arbejde med vores egne skema for stuetjek.
Vi vil fremadrettet bruge Smtte model til evalueringsarbejdet
Vi vil have opmærksomhed på nye pædagogiske redskaber til evaluering.
Bruge den gode evalueringspraksis vi har erfaring med fra tidligere forløb.
Hvordan har eller vil vi på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan?
Det arbejde vil vi dykke ned i på vores pædagogiske weekend i efteråret 2023, hvor vi vil gennemgå og justerer den i samarbejde med bestyrelsen.