Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
Kommunikation og sprog gennemstrømmer alt i løbet af dagligdagen. I Bitte Bæk har vi bevidsthed om at sproget er en naturlig del af hverdagen, og personalet arbejder med at være tydelige rollemodeller. Vi er bl.a. opmærksomme på, hvilket ordvalg og toneleje vi anvender, når vi taler sammen. Det er især vigtigt, fordi børnene efterligner alt, hvad vi siger. Al kommunikation med hinanden (voksen-voksen, voksen-barn, barn-barn) har stor betydning for barnets dannelse og forståelse.
I Bitte Bæk styrkes de sproglige og kommunikative kompetencer på mange måder:
- Sproget styrkes gennem børnenes frie leg med hinanden. Legen giver plads til at bruge fantasien og eksperimentere med ord og historiefortællinger.
- Vi har dagligt sangleg og eventyr, hvor børnene oplever sprogets mange nuancer og facetter.
- Gennem eventyrfortælling fodres børnene med nye ord og inspireres til at inddrage dem i deres leg. Efterligningskraften bliver især tydelig, når vi eksempelvis oplever børn der fortæller eventyr for andre børn, nogen gange næsten helt ordret af hvad den voksne har fortalt.
- Sangene indgår tit i legen og bliver også ofte udgangspunkt for den leg børnene leger, da de er knyttet til et bestemt tema eller en årstid.
- Rim og remser ligger op til leg med ord og fantasiskabte ord.
- Ved måltider øver børnene sig på at bede om mad, tage kontakt til den voksne, ikke at tale med mad i munden og at tale med sin sidemakker og ikke råbe.
- Vi læser bøger sammen med børnene, hvilket skaber rum for dialog, nye ord til ordforrådet samt skabelse af sproglige billeder.
- Vi sætter ord på børnenes handlinger og udtryk for at udvikle sproget. F.eks., fortæller vi børnene, når de får hagesmække på, eller vi benævner med ord når et barn bliver ked af det.
Børnehavebørnene skal øve sig i at bruge sproget og kommunikere i konfliktsituationer. Vi vil gerne, at børnene øver sig i at løse konflikter selv, men den voksne må hele tiden være opmærksom på situationen og hjælpe, hvis det er nødvendigt. Når vi træder til, spørger vi ind til den foregående kommunikation og opfordrer til dialog, hjælper med at sætte ord på og at få børnene til at tale sammen om en løsning, men når de selv kan sige til eller fra, anerkender vi dem. Der kan være stor forskel på børnenes sproglige kompetencer i forhold til konfliktløsning. Er man 2 eller 4 år kan det være svært at sætte ord på eller fortælle hvad man føler. Er man 5 eller 6 år er de bedre i stand til at udtrykke sig verbalt. Så i tiden op til skolestart har vi særlig fokus på at udtrykke sig følelsesmæssigt sprogligt for at styrke deres empati og måde at løse konflikter på.
Vi vurderer alle 3-årige børns sprog og laver udvidet sprogvurdering hvor der er behov for det. Hvis vi har børn med særlige sproglige udfordringer, samarbejder vi med forældrene og i de tilfælde hvor det er nødvendigt, samarbejder vi med talepædagog om den nødvendige indsats og med hvilke redskaber vi kan arbejde med. Det kan eksempelvis være dialogisk læsning, kort med forskellige billeder, udtalekort eller lignende.