Søvnpolitik

SøvnpolitikSøvn er en vigtig del af en sund hverdag. God søvn er vigtig.

Søvnfysiologisk er det korrekt at lade et barn sove til det vågner og ikke vække det. Derfor er det vores holdning at børn skal sove alt det de behøver. Hvis et barn sover om dagen, er det fordi barnet er træt.

Det er forskelligt hvor aktive børn er i løbet af dagen; inden døre, i haven, på gulvet – fysisk og mentalt. Og sammenhæng mellem dette og hvor længe de trænger til at sove.

Det er bevist af søvnforskere at god søvn avler god søvn. Et barn som er udhvilet ved at vågne selv fra middagsluren, finder også nemmere ro om aftenen. Middagsluren har således ingen indflydelse på nattesøvnen.

Vi ønsker at lade børnene sove, når de er trætte uafhængigt, hvornår på dagen det måtte være.

Under søvnen sker mange nødvendige processer:

  • Vækstudvikling.
  • Cellereparation.
  • Heling af betændelse.
  • Sjælen opbygges.
  • Intellektet udvikles og opbygges.
  • Opbygning af væksthormon og immunsystem..

Forskning viser at stresshormonerne hos børn der ikke sover nok om dagen forhøjes, så de kan have svært ved at sove om natten. Ligeledes kan for kort middagslur også øge de natlige opvågninger.

Derfor:

  • Vi lægger børnene til at sove, når vi vurderer at de er trætte.
  • Vi vækker ikke børnene af deres søvn.
  • Vi fører ikke regnskab over børnenes søvn, men fortæller, hvis barnets søvn har
    været atypisk til den ene eller anden side.

Børnene sover ude i barnevogn til de er 3 år, derefter kommer de ind og sover på madrasser.